Opstaldning

På Langebækgaard Ridecenter tilbyder vi opstaldning i en topmoderne stald fra Röwer & Rüb, stalden er fra 2007 og mere end opfylder de nye stramme 2020 krav til opstaldning af heste.

Det gennemtænkte og afprøvede Tyske design tilsikrer en optimal ventilation i stalden, hvilket nærmest eliminerer fugtigt staldklima og ammoniaklugt.

Lys stald med oplukkelige vinduer til alle heste,

Endvidere findes oplukkelige vinduer til samtlige 24 heste, hvilket kombineret med rytterlys over staldgangen giver en meget lys og venlig stald.

Fodring af heste har altid haft vores store interesse, Anita har både faglig viden og praktisk erfaring med fordring og Jens nørder med foderprogrammer og sammenligning af fodertyper. Vi har valgt at benytte Dodson & Horrells produkter og har udvalgt tre blandinger der dækker opstaldede heste rigtigt godt.

Wrap tildeles ad libitum,

Foderplanerne er for så vidt kompromisløse, idet vi tildeler ”korrekte” mængder af grovfoder og stråfoder uden hensyntagen til omkostningen – den konkrete fodring drøftes naturligvis altid med hesteejeren, der jo kender hestens aktuelle arbejde niveau bedst. I de enkelte tilfælde hvor hesteejeren ønsker at fodre med eget foder, er der naturligvis mulighed for selv at klargøre bøtter som personalet så fodrer med.

Det er valgfrit om man vil have sin hest stående på spåner, hamp eller træpiller. Til de fleste heste anbefaler vi Hampbed med eucalyptus, grundet hampens fantastiske sugeevne samt fine struktur, der letter arbejdet med den daglige udmugning.

Opstaldningen tilbydes på to koncepter, enten en ”basispakke” eller en ”fuldpakke”:

Basispakke: 

Foder fra Dodson & Horrell tre gange dagligt
Hø og/eller Wrap tre gange dagligt, ad libitum, dog kun den mængde hesten har behov for.
5 pakker spåner (alternativ hamp eller træpiller)
Ud og ind lukning fra fold alle ugens 7 dage

Fuldpakke

Foder fra Dodson & Horrell tre gange dagligt
Hø og/eller Wrap tre gange dagligt, ad libitum, dog kun den mængde hesten har behov for.
5 pakker spåner (alternativ hamp eller træpiller)
Ud og ind lukning fra fold alle ugens 7 dage
Udmugning alle ugens 7 dage

FuldpakkePLUS

Valgfrie tillægsydelser, kun til fuldpakken:
Klokker af/på (2 stk.)
Gamacher af/på (2 stk.)
Fluenet af/på.
Staldgamacher af, inden fold.
Dækkenskift med tørring af dækken.

Tilgængeligt for alle pensionærer: Dækkenvask / Solarie / Skridtbånd med møntindkast.