Øvrige Faciliteter

Skridtbånd

Langebækgaard Ridecenter råder over et skridtbånd fra ”Horse-Trainer”.

Kombinationen af justerbar hastighed og hældning gør skridtbåndet til et meget fleksibelt redskab i træningen og nogen bruger det som afveksling i den daglig træning.

Hesten forbedrer konditionen og muskelmassen øges.

Hvis man foretrækker at ride sin hest, har vi gode muligheder for at skridte på hård bund, uanset om man blot skridter til og fra på belægningen omkring ridehallen eller måske tager en lidt længere tur på det lukkede stisystem. Selv synes vi, at en ugentlig skridttur i skovbrynet (kræver skovkort), når vejret tillader, er helt fantastisk og gerne sammen med venner fra stalden.

Solarium

På Langebækgaard Ridecenter har vi naturligvis også et solarie, af det populære Tyske mærke Warendorfer, der er mange fordele ved at anvende et solarie i forbindelse med sin daglige trænings rutine

Vaskeri

På Langebækgaard Ridecenter har vi anskaffet en industrivaskemaskine til underlag og dækkenvask, maskinen giver mulighed for at vælge alm. vask eller evt. dækkenimprægnering. Endvidere findes en industritørretumbler til tørring af underlag og tæpper,

For pensionærer på FuldpakkePLUS tilbydes dækkentørring i forbindelse med dækkenskift, tørring af dækkener sker i dette tilfælde på vores helt enestående dækkentørrestativer, der i princippet fungerer som en ekstra stor håndklædetørre tilpasset hestedækkener.

Det er alment kendt at beskidte dækkener og underlag kan give hudlidelser.

Rytterstue

Vi har en hyggelig rytterstue med et nyt Designa køkken og opvaskemaskine.

Vi værdsætter meget den gode stemning og omgangstone i stalden, hvor der også er mulighed for hyggestunder i rytterstuen. Vi respekterer også at flere af vores pensionærer har en travl hverdag og foretrækker at komme hurtigt videre efter endt træning.

I rytterstuen byder vi på gratis kaffe og cacao ad libitum, vi benytter de bedste produkter fra Frellsen Kaffe og maskinen maler kaffebønnerne til hver kop. På billedet ses den mængde kaffe og cacao som vi drikker på Langebækgaard i løbet af et kvartal – indrømmet vi får også gæster, dyrlæger og smede der hjælper…

 

 

 

 

 

 

 

Kig forbi og se omgivelserne og få et indtryk af den gode stemning på Langebækgaard Ridecenter – vi byder på en kop kaffe.